Tilridning af unghesten er et stort kapitel. Hesten skal have en så god oplevelse, som der er mulighed for. Her starter hesten sin karriere som ridehest, og det skal være fyldt med de bedste oplevelser for hesten, som vi mennesker kan give den.
Jeg har dyb respekt for tilridning og via erfaring gennem mange år et godt indblik i hesten. Det er vigtigt at være ydmyg over for hesten og dens natur. Hesten er af natur et flugtdyr og må flygte, når den fornemmer fare, hvis ikke den flygter, overlever den ikke i naturen. Det er så vigtigt, at vi sætter os ind i hestens natur, hvis vi vil opnå det bedste for vores heste.
Hesten kommer ofte fra “sin vante flok” og skal nu i gang med tilridningen. Her må vi tænke på, at hesten har været vant til en leder og den rolle skal vi mennesker overtage. HVORDAN GØR VI DET? Jo, det gør vi ved at lade hesten blive tryg ved os mennesker.
Tryghed betyder alt for et flugtdyr
Vi mennesker skal vise hesten vejen frem til tryghed og dens lederrolle ved at gøre det rigtige for den.
Vi skal bruge de grundlæggende principper fra jorden A-B-C-D for at få hesten til at blive tryg og eftergivende. Når hesten er tryg kan der arbejdes videre, og det skal hele tiden være målet med uddannelsen af hesten.
Hesten fortjener alt det bedste, fordi:
“Vi har valgt hesten, og hesten har ikke valgt os!”
Citat: Hasse Hoffmann
Hesten skal jo helst fortsætte med at være tryg, men som det flugtdyr hesten er, bliver den nødt til at observere alle former for fare hele tiden, der er for at overleve. Alt dette er hestens natur, som vi må være ydmyge overfor. Når hesten kommer til at mærke frygt, er det yderst vigtigt at give hesten de allerbedste betingelser for ro og fred. Det gør vi naturligvis ved at bringe den i eftergivenhed. En eftergiven hest, som er i lav holdning med hoved og hals er altid tryg og afslappet, MEN altid på vagt, hvis der er risiko for fare.
Jeg arbejder altid ud fra, at hesten skal være tryg i alt, hvad den bliver udsat for. Hvis ikke må man gå et skridt tilbage og forbedre grundelementerne. Hesten må stå i en tryg form, dvs. med hoved og hals i lav form, før sadel m.m. kommer på.
Jeg bruger allerhelst en såkaldt rotunde/roundpen, da hesten får bedre og hurtigere forståelse samt betingelser for, hvad den skal.
Jeg lytter hele tiden til et gammelt ordsprog, som siger: “Skynd dig, men skynd dig langsomt”. Lyt og se på hesten, og sidst men ikke mindst giv hesten tid til restitution.
En øm og træt hest vil altid sige fra. Så langt ud må vi ikke komme. Når en hest siger NEJ TAK er vi gået langt, langt over stregen. Hesten er ALTID så ydmyg, så vi må virkelig på bedste vis undgå at bringe den ud i sådanne situationer.
Stille og roligt samt step by step arbejder jeg med hesten i rotunden med dobbelt liner for at hesten bliver tryg ved berøring og ting, som sker rundt om den. Samtidig får den forståelse for at vende og dreje. Jeg elsker dette arbejde, fordi hesten får så meget tillid og forståelse for arbejdet, hvilket er grundstenen til det næste. Her starter jeg indlæringen med at få hesten over til stedet, hvor man skal op. Det er så helt fantastisk, hvad vi kan få hesten til at udføre, når den er tryg og i rammer, hvor den har ro.
Hestens ro har også indflydelse på vores ro og omvendt. Jeg har så stor interesse for tilridningen og er så ydmyg over for dette arbejde. Hesten fortjener den bedste behandling og forståelse fra os mennesker.
Nu kan vi arbejde med sadlen
Nu er vi kommet så langt, så hesten kan få sadel på.
Når hesten har lært at komme hen til det sted, man ønsker at stige op (se video) kan man lave en masse bevægelser fra skamlen, så hesten til slut er helt tryg. Nu er tiden også kommet til at få sadel på.
Oftest lægger jeg sadel på unghesten første gang inde i stalden. Hvorfor? Jo, fordi hesten er i flokken, altså inde i stalden med andre heste og dermed mere tryg og rolig. Igen er jeg opmærksom på, at hesten tør sænke hoved og hals, når sadlen lægges på. Jeg spænder kun gjorden ganske let, men har altid et tov rundt om hestens hals, som er fastgjort til sadlen. Det har jeg fordi sadlen aldrig må glide bagud, og jeg vil ikke spænde gjorden for hårdt.
Herefter fortsætter jeg arbejdet i rotunden med sadel og dobbelte liner. Vender og drejer hesten samt må den stå helt trygt ved skamlen, rytteren skal op. Gentager og gentager så det til slut bliver en indøvet vane for hesten.
Nu er tiden kommet til at hesten må få rytter på. Jeg har hele tiden fra jorden skabt tryghed for hesten og vist den vejen (spillede rollen som hestens leder), og her fortsætter jeg. En ekstra person, (gerne mindre person) må nu med indover, hvor jeg løfter op og rytteren bliver liggende på maven. Op ned mange gange og dernæst helt op at sidde. Igen gentagelse og repetition mange gange, før jeg kan flytte på hesten. Der er to kritiske punkter med unghesten, når den kommer i bevægelse. De to punkter er 2 til 3 skridt efter at rytteren er kommet op, og dernæst når hesten skal tage de første travtrin.
Nu handler det igen om at blive ved med at give hesten de samme signaler, som den har lært og forstået. Rytteren skal blot være så neutral som det kan lade sig gøre. Sidde stille og følge med. Når blot alt det grundlæggende jordarbejde er lavet ordentlig, bliver selve tilridningen en simpel leg for alt og alle. Her starter hesten sin karriere med gode og positive oplevelser, og behageligt for både hest og rytter.
VEJEN FREM TIL POSITIV RIDNING OG UDVIKLING FOR SPORTEN!
Hestens adfærd
Hestens adfærd afhænger af mange ting. Hesten har sine naturlige instinkter (flok, flugt og overlevelse), men reagerer også ud fra dens velbehag i kroppen. Dvs. har hesten det godt i sin krop, sender det signal til hjernen om fred og ro. Modsat uro i kroppen sender signal til hjernen om at komme væk, altså gå i flugt. Alt dette er modsat os mennesker, fordi vores hjerne sender signal til kroppen om, hvad vi skal gøre/ udføre med vores krop.
Alsidighed og Restitution
Noget jeg har taget rigtig meget ved lære af gennem årene, er at “SAME SAME” absolut ikke er godt over længere tid. Her tænker jeg både på hesten og mennesket.
Selvom der arbejdes korrekt med opbygning af unghesten/hesten, må det aldrig blive til monotoni, altså “SAME SAME”. Her tænker jeg på underlag, som hesten skal gå på. Forskelligt er bedst. Giv altid hesten lov til at restituere. Jeg har lært rigtig meget gennem årene og lært, hvor vigtigt det er med restitution. Vigtigt er også, at hvor man slutter med hesten den ene dag, starter man op næste gang. Det er uanset om der går en uge eller en måned. Hesten har en fantastisk hukommelse.
Restitutionens varighed
Når jeg taler om restitution til hesten, betyder det ikke at jeg sætter den ind i boksen et par dage. Næ, nej jeg holder hesten igang på en anden varierende måde og igen på et andet underlag.
Et eksempel på restitution for unghesten, som er i tilridning, kan være at gå en lang tur i skoven med den. Her går den uden rytter på og på en skovsti. Altid husk på at hesten ligesom mennesket er skabt til at bevæge sig. Alsidig bevægelse styrker holdbarheden, altså til gavn for led, muskler og hele kroppen. Bliver man ved med at forlange lidt ekstra af hesten over længere tid, kan en skade let opstå. Derfor er restitution så vigtig en del af arbejdet med hesten.
Hesten udvikler sig bedst, når den får, den rette mængde arbejde og restitution samt holdbarheden øges. Efter et træningspas med unghesten, foreslår jeg 48 timer til restitution.
Et godt gammelt husråd lyder : “SKYND DIG, MEN SKYND DIG LANGSOMT”
Del arbejdet med hesten op i 4 moduler
Trimning – skoling – træning – konkurrence eller det hesten skal bruges til.
Første modul går på at gøre hesten tam og fortrolig med mennesket, omgivelserne og de ting hesten kan møde på sin vej. Jeg lytter og ser meget på TRTmethod ved Tristan Tucker. Han er en rigtig dygtig hestemand.
Anden modul går på skoling af hesten, og her kommer grundsystemet A-B-C-D ind i billedet. Hestens grunduddannelse er så vigtig, uanset hvad hesten skal bruges til. Først nu kan man danne sig et fornuftig indtryk af hestens evner, og hvilke muligheder der er fremadrettet.
Tredie modul går på træning af hesten. Træningen kan først begynde, når grundskolen er i orden og hesten har opnået styrke og forståelse for de forskellige hjælpere. Træningen går på at gøre hesten klar til det sidste modul. Det kan være mange ting.
Jeg tager her et eksempel med en springhest. Springtræningen begynder hjemme på egen bane, hvor man præsenterer hesten for forskellige små spring og dernæst tager man den med til andre baner og til slut kan man deltage i et lille stævne.
Tænk altid på at give hesten gode oplevelser. Start altid lidt for småt og gør opgaven overskuelig og let for hesten.
Det er vanskeligt at sætte tidshorisont på de forskellige moduler. Så som jeg tidligere har skrevet. SKYND DIG, MEN SKYND DIG LANGSOMT og vær ydmyg og tålmodig i alt arbejde med hesten.